19. september 2010

æblerne er klar til at blive plukket

I dag har jeg igen været henne for at besøge æbletræerne. Æblerne ser skønne ud og er klar til at blive plukket, og dethar jeg også gjort. Jeg har plukket et maglem stribling æble som i daglig tale bliver kaldet guldborg æble. Og hvor ved jeg så det fra at den hedder guldborg? Jo, der er et kort over hele æblehaven, hvor æblerne er nummeret og beskrevet med deres navn. Det er faktisk utroligt at det er første gang i 6 år jeg ser kortet. Det er en skøn fornemmelse at vide hvilket æble jeg har med hjem.



Om guldborg æblet kan jeg fortælle at det er en gammel sort som stammer fra Guldborghave frugtplantage på Lolland. Guldborg æblet er rødstribet og med en god kvalitet, som især viser sig ved kraftig udtynding. Guldborg æblerne modnes sidst i august, men det synes jeg ikke helt passer, da jeg har set til æblerne med jævne mellemrum, men det er måske også forskel på æbleplantager og geografi?

Jeg har vedlagt en videooptagelse fra mit besøg hos æblerne, jeg håber at I kan få noget ud af det?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar